REKRUTTERING
Når en rekruttering er vellykket…
så begynder den lang tid før du får et nyt medlem af din organisation og den fortsætter også betydeligt længere end selve ansættelsen. Måske begynder den allerede når en tidligere medarbejder stopper og I fortæller professionelt og stolt om jeres arbejdsfællesskab.
En god rekruttering giver opmærksomhed..
hos aktuelle eller fremtidige kandidater, ligesom den inspirerer jer selv til at sætte fokus på det I er gode til og vil blive endnu bedre til. Når det er udgangspunktet bliver en rekruttering afsættet for forandringer, der handler om langt mere end ansættelse af én ny medarbejder. Det bliver starten på en ny tid, hvor nye retninger, værdier eller konkrete forandringer får sin rette plads i organisationen. Vi sætter ord på jeres stillingsbeskrivelser, job- og personprofiler som en leg. I interview er vi gode til at skabe en ramme for både kandidater og ansættelsesudvalg, så match eller mismatch er tydelige. Når valget er truffet sikrer vi, at I får lavet en god introduktion eller on-boarding, som det hedder på moderne dansk.
Vi har flere testmuligheder, afhængig af stillingstypen og er certificeret i flere profilanalyser, der kan være et godt bidrag til at sikre en god rekruttering. Vi har erfaring med rekrutteringsopgaver vedr. specialister, ledere, chefer og direktører i stat og kommune.