Procescoaching

For dig der står midt i eller foran en udfordring, hvor du har brug for at ’vende tankerne’, at få mod- og medspil eller have en begavet samtale om det der er vanskeligt i din ledelseshverdag.

I Skrivsand er vi optaget af, at vi bidrager til at skabe mening og nogle gange sker det bedst i dialog med en person, der står udenfor de rammer du er mest i. Derfor tilbyder vi coaching til ledere og nøglepersoner, der har ambition om at bidrage endnu mere, ved at fokusere på sit personlige lederskab.

Afhængig af din situation, sætter vi fokus på den organisatoriske sammenhæng du er i, dine værdier, mål og forestillinger, som du er optaget af lige nu – eller gerne vil begynde at beskæftige dig dybere med.

Lyttende, udfordrende, indlevende er ord der knyttes til Michael, som coach eller dialogpartner. Hans mangeårige erfaring som leder og chef på højt niveau er med til at give balance i samtalen.

Du behøver ikke finde mange timer i din, sikkert travle, hverdag, for vi holder samtalerne uden du behøver at rejse dig fra skrivebordet eller køkkenbordet. Alt det kræver er en fornuftig internetforbindelse.

BOOK PROCESCOACHING VIA SKYPE

Ring eller send en mail for at booke din første samtale eller for at lave en aftale om et længere forløb.


SAGT OM MICHAEL:

”Michael er vidende, givende og empatisk, og er derfor en god sparringspartner i vanskelige situationer. Michael evner også at anskue problemstillinger fra flere end de indlysende vinkler.”

”Jeg kan tænke tilbage på mange beslutninger, hvor jeg har haft dine overvejelser med, uden du ved det.”