
Ved du hvordan man laver effektfulde indsatser for unge, så de får en uddannelse og kommer i beskæftigelse? Kan du både gå fagligt i dybden og fastholde retning? Inviterer du til forpligtende samarbejde og er du en udpræget holdspiller?

Så er du måske den helt rigtige til at stå i spidsen for Unge, Uddannelse og Service. Haderslev Kommune er i udvikling og de unge skal med, for at realisere 2030-målsætningerne om: 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1000 flere arbejdspladser.
Det er konkrete og direkte målsætninger, helt på samme måde som samarbejdsformen i Haderslev Kommune. Tingene bliver ikke gjort mere kompliceret end højst nødvendigt og der insisteres på at målene skal nås i fællesskab.
Vi forventer derfor at du kan tage en styrende rolle i samarbejdet om, med og for de unge – i forlængelse af de store ambitioner som Ungeudvalget har på de unges vegne.
Organisering
Der er en betydelig faglig spændvidde i stillingen, som stiller krav om at du har interesse for alle fagområder og evner at binde dem sammen. Chefområdet, der er placeret i forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice, rummer følgende enheder:
- Job- og Uddannelse, der varetager uddannelses- og erhvervsvejledning, samt den jobrettede ungeindsats.
- STU, en treårig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, der er et tilbud til unge med udviklingshæmning eller andre særlige behov.
- Servicefunktionen, der rummer nytte- og microfleksjobindsats mm., pedelfunktioner der servicerer rådhuset og andre administrative bygninger, samt Gastro der står for kantinedriften.
- Sprogcenteret, der underviser voksne udlændinge i dansk, samt danske kultur- og samfundsforhold.
Hvem er du
Uddannelsesmæssigt har du formentlig en relevant videregående uddannelse og en lederuddannelse. Du har også erfaring med ledelse af ledere.
Du drives af at lykkes med vigtige mål for organisationen, du er refleksiv og bidrager til fællesskabet.
Uddybet job- och personprofil
Yderligere information om stillingen finder du i job- og personprofilen og du er meget velkommen til at kontakte Ledelsesrådgiver Michael Bager i Skrivsand, på telefon 3018 1714 eller Direktør Birgit Thorup på telefon 2117 9497.
Tidsplan for ansættelsesproces
Ledelsesrådgiver i Skrivsand, Michael Bager varetager ansættelsesprocessen for Haderslev Kommune.
Der er ansøgningsfrist d. 10. april og du søger på HADERSLEV.dk
Første samtale gennemføres d. 17. april og anden samtale d. 25. april.